Januar 2017

Vivi Bendixen

Velkommen til et Univers af farvestrålende malerier.
Farverne vi omgiver os med, påvirker humøret og følelserne og er med til at skabe den rette stemning i ens omgivelser. Ved at man i ro og fred kan fordybe sig i det abstrakte maleri finder man frem til roen i kroppen, præcis som da jeg skabte maleriet. Du vil ofte kunne finde ind i en grotte som næsten altid dukker op i mine malerier på den ene eller anden måde i abstrakt form.

Mine malerier er ofte store farvestrålende malerier som skaber glæde i ethvert hjem.


Biografi

Medlem af DBF. Jeg er autodidakt kunstner men har gennemført flere dagskurser på Århus kunst akademi og Randers Kunstskole, jeg har været kreativ siden ungdommen, hvor jeg startede med at tage kokke uddanelsen, senere hen blev det til masse af kreativitet på div. Aftenskoler.

Jeg har været selvstændig med det kreative siden 2005, jeg arbejder indenfor maleri & skaber kvinde skulptur og brugskunst i stentøj som er brændt i El ovn eller Raku brændt og engang imellem har jeg kurser i maleri & skulptur.

 

 

 Læs mere under linket "Kunstnere"

 


Januar 2017

Ole Daniels Jakobsen - F. 1959

Vi har i galleriet fornøjelsen af i den kommende tid at kunne præsentere et udvalg af kunstneren Ole Daniels' værker. Det drejer sig om malerier, grafik, tegning og akvarel.

I skolen var der vel en tegner eller to i hver klasse - og så var der Ole Daniels med et helt usædvanligt talent for det grafiske. Et talent han var kendt og beundret for. Tretten år gammel vandt han en tegnekonkurrence på Thorvaldsens Museum.
På kunstakademiet var han årgangens maler med stort "M" og hans malerier er værdsat blandt kunstnerkollegaer.

Som kunstner har Ole Daniels altid været tro mod sig selv og den "klassisk modernistiske" maletradition (Edvard Weie o.a.) han er så grundig skolet i. Altid med motivet foran sig. Iagttagelse, fortolkning og gengivelse. Ikke noget med at opdigte et landskab eller en model. Ligesom Weie insisterende på, at det centrale i kunsten skal være et menneskeligt moment, der fornyer sig gennem fordybelse i studiet af naturen selv og gennem arbejdet med farvetonernes musikalske kvaliteter og muligheder.

 

"Röhrweidenweg"

Ole Daniels har en lang række udstillinger bag sig. Han har gennem årene fået godtaget malerier og grafiske værker ved samtlige betydende censurerede udstillinger landet over.

Med 10 års uddannelse på kunstakademi og grafisk skole, har Ole Daniels et solidt funderet fagligt udgangspunkt at arbejde på.

 

 


 

Oktober 2016 - februar 2017

Michael Kofod

Fra 1. okt. har vi i galleriet fornøjelsen af at kunne vise en række unikke og meget spændende værker af høj kvalitet udført af glaskunstneren Michael Kofod. 

 

Glødende lava

Kunstneren udtaler:


" Kan man forene vildskab og harmoni?
Det vil jeg påstå at min glaskunst gør!
Mit mål er, at glasset skal gøre dig glad via det varme farvevalg og det harmoniske design. Modsat skal det heller ikke være kedeligt, så glasset er som regel tilsat et drys vildskab."
KH, Micko

Læs mere under linket "Kunstnere"

 

Svanen